Kirker i Slagelse

Kirken havde en større restaurering i 1873-1876, her blev der bl.a tilføjet to våbenhuse mod nord og syd, samt sakristiet. Tårnets overdel er ligeledes fra denne istandsættelse. Stilen som peger mod den nordtyske murstensgotik har paralleller i Rostock og Stralsund. Koret bliver afsluttet mod øst med en femsidet polygon der har høje vinduespartier. Førhen havde sideskibene en tresidet afslutning mod øst. Nord for kirken kan man se et springvand, hvor man kan se Sankt Mikaels kamp mod dragen. Det er billedhugger kunstneren Willie Wulff der i 1933 udførte springvandet. I søndre sideskib på en gjordbue er dateringen 1333 blevet afdækket. På et tidspunkt fik den en lige østafslutning. Ved istandsættelsen i 1873 genetablerede man den tresidede afslutning. Der er ingen af de oprindelige døre der er blevet bevaret. De spidsbuede arkader der er mellem hovedskibet og sideskibene har en gotisk profilering. Over arkaderne ses spidsbuede triforier, som nu er tilmuret, men førhen har det tidligere åbnet sig mod sideskibenes tagrum. I det østlige parti har man fundet fortandinger i murværket, der kunne tyde på at selve byggeriet på et tidspunkt er overgået til en bygmester, som har været af den gammeldags skole. da der over de gotiske arkadepiller ses nogle kraftige halvsøjler med trapez kapitæler, hjørnesøjler i hvælvene og helstens murede hvælv kapper og svære gjordbuer, hvilket er senromanske stiltræk. Der blev i 1941 opsat en alterudsmykning lavet i keramik, det blev udført Poul Henrik Jensen og Anker Nørregaard. Den blev i 1956 flyttet til Rolsø kirke på Djursland. I Slagelse har man den dag i dag så opstillet et sengotisk krucifiks på alteret. Prædikestolen der er fra 1614 har i felterne våben for giverne, Sidsel Høg og Ebbe Munk, samt nogle relieffer med Isaks ofring på Korsfæstelsen og Kobberslangen. Jonas og opstandelsen der kommer ud af hvalfisken, samt Samson der overvinder løven. Teksterne der sammenstiller de typologiske motiver stammer fra det Gamle testamente, og med de tilsvarende motiver fra det Nye testamente. Isaks ofring står billedmæssigt alene, men symboliserer Korsfæstelsen som Kobberslangen. Samsons kamp mod løven symboliserer Nedfarten til dødsriget og hænger ikke sammen med Opstandelsen. Den sekskantede døbefont som er lavet af træ stammer fra begyndelsen af 1600-tallet. På sydvæggen af koret er der ophængt et topstykke fra et forsvundet egetræsskab der stammer fra 1400- tallet. Der er i kirken også ophængt et sandstens epitafium over Erik Knudsen og hans hustru. Deres portrætter ses i stor feltet. På den søndre sideskibs vestvæg kan man se en gravsten der er fyldt med lidelsesredskaber af enhver art. I 1873 fik korets østvinduer indsat glasmosaik vinduer. I 1903 udførte C.N. Overgaard de tre glasmalerier i de tre midterste vinduer, indtoget i Jerusalem, Korsfæstelsen og Himmelfarten. Der blev sandsynligvis i 1860 ophængt et 3 mastet skib, på siden af skibet er der skrevet: “Dette Skib er med Guds Hjælp bygget og skenket af mig, som er blind. Johannes Rasmussen. Smed. 1860” Nordlyset der er en 3 mastet bark blev bygget af maler Ove Andersen i Slagelse i 1993 – 1994. Det blev ophængt 1994-12-11. I denne model er der blevet nedlagt et brev og en 5 krone.

Kirken blev opført i årene 1930-31, og er bygget efter tegninger fra den daværende domarkitekt i Aachen, professor J. Buchkremer. Stilen er med rig og tematisk anvendelse af den romanske rundbue. Kirken er en af Danmarks allersmukkeste katolske kirker. Kirkerummet er præget af seks store glasmosaikruder, som er iblandt de tre smukkeste i nyere glasmosaik kunst i Danmark. Ruderne gengiver vigtige “stationer” i jomfru Marias liv. De er fri for al sentimentalitet og har en styrke og glød i farverne. Man lægger især mærke til den røde og blå farve der er anvendt. Det er professor Rudolf Kuhn der har tegnet mosaikkerne, og de er fremstillet i Rhinlandet af firmaet H. Oidtmann, Linnich. Det var fra arkitektens side tænkt som den eneste farve udsmykning af selve kirkerummet. Dette er også derfor at de 14 korsvejsstationer som viser Jesu lidelseshistorie fra domfældelsen hos Pilatus, til gravlæggelsen efter korsdøden, i sin helt enkle beskedenhed fremtræder farveløse. Højalteret i apsis er lavet af sort marmor, med en malm drevet tabernakel dør, som er flankeret med tilbedende engle, kronet med en sejrende kristus figur, som opstår ud af korset. Dette er et belgisk arbejde. Celebrations alteret der står midt i kor rummet, gør det muligt for den celebrerende præst at fejre messen med ansigtet vendt mod menigheden. Den er fremstillet af elementer fra den tidligere kommunikations bænk, den blev indviet i 1984. Maria alteret i sideskibet er udført af gult marmor, bliver domineret af en kopi af den pompøse montfortanske Maria gruppe “Regina Cordium” som betyder hjerternes dronning. Jomfru Maria har taget plads på nådens trone med sin søn på armen. Til venstre knæler den hellige Louis-Marie de Montfort. Foran tronen har han lagt sin berømte bog om den ægte andagt til jomfru Maria. Foran Maria alteret står døbefonten. Overfor skriftestolen bagerst i kirken står der en granitstatue af den hellige Ansgar. Han var den franske munk, som var den første der prædikede kristendommen i Danmark ca omkring år 800. Han er den danske, kotolske bispedømmes værnehelgen. Kirken har et 28 meter højt kampanile lignende tårn, som bliver kronet af et fem meter højt forgyldt kors. Der hænger tre meget usædvanligt klangfulde klokker, som er blevet støbt i Holland.

Tårnet som er fra senmiddelalderen blæste omkuld i 1660, men blev genopført i 1664 af et nyt tårn som stadig står i dag, datoen kan findes på vestgavlen. Den nederste del, er i kampesten, og stammer højst sandsynligt fra det gamle tårn. I 1818 overvejede man at nedlægge kirken, da den stod yderst forfalden, men i stedet blev der udført nogle reparationer. Bl.a. blev tårnets spir fjernet, og erstattet af et særpræget mansardtag med kvistvinduer, som startede i højde med korets tagryg. Under endnu en restaurering i 1871 blev dette dog fjernet igen, og tårnet blev i stedet forhøjet og udstyret med det pyramide spir som er omgivet af kamtak gavle, som vi ser det i dag.

Til højre for indgangen ses den granitplade, hvor grundstenene er blevet nedlagt. Der er tale om munkesten fra det nedlagte Antvorskov Kloster. Stenene har været opbevaret på Falkensteen Gods. Desuden er der en sten som er blevet udtaget direkte fra Sct. Peders Kirke. Dækpladen er blevet skænket af Johanniterordenen i Danmark. Johanniterordenen residerede på Antvorskov Kloster helt frem til reformationen, hvor klosteret overgik til tronen. Der er fra Våbenhuset adgang til sakristi, sognegård, pulpitur, og kirkerummet. Kirkerummet der er et lyst og opadstræbende rum er understreget af det bølgede liste beklædte loft. På sydvæggen i koret sidder der en lille plade, den fortæller at her indmurede konfirmand klubben seks sten den 25 marts 2004. Dagslyset trænger ind af både de lodrette spalter i koret og i sideskibet. Hele gulvet er blevet belagt med Kal Sandstensfliser, Jura grau blank. Dette fortsætter også i sognegårdens gangareal. Døbefonten der er af blå Rønnegranit er udført af kunstneren Ole Hempel. Den har den egenskab at den med en stokhugget overflade nærmest fremstår gråsort med synlige krystaller. Man har brugt disse egenskaber kompositorisk. Man har ikke ihærdigt forsøgt at få en speciel symbolik frem, men iagttagerens tanker kan måske alligevel ledes i retning af treenigheden, livets træ eller lyset. Ligeledes er dåbsfadet udført af Ole Hempel, det er i rustfrit stål. Kors formen bliver synlig når der kommer vand i fadet. Alterbordet har to ben, det højre ben er bygget op af to gamle munkesten. De er filset og malet. De to sten er oprindeligt fra Antvorskov kloster, de blev taget ud af Sct. Peders kirke. Det venstre ben er lavet af kalksandsten ligesom gulvet. Selve bordpladen er den samme granit som man har anvendt til døbefonten. Alterstager, korset og knæ falds gelænderet er tegnet af arkitekten, og udført af en smed fra Århus. Pulpituret. Pibe orglets facade er blevet udformet i samarbejde med orgelbyggeriet og Marcussen & Søn i Åbenrå, samt Regnbuen arkitekter i Århus. Det har 22 stemmer fordelt på svelleværk, hovedværk og pedaler. Den 8 juni 2014 blev orglet indviet. Bænkene er blevet tegnet af arkitekten. De er udført i ahorn og med hvidpigmenteret lak på Søborg Møbelsnedkeri. Hynderne er lavet af vinrød oksehud. Prædikestolen er ligeledes tegnet af arkitekten, den er udført i elm og lakeret ahorn også på Søborg Møbelsnedkeri. Kirkeskibet “Elben” er en tro kopi af den danske orlogsskonnert “Elben”, (som blev bygget i 1830). Skibet blev bygget over 2 år og blev udført af maler Ove Andersen. Den 25 september 2005 blev kirkeskibet overdraget til kirken af Marineforeningens Slagelse afdeling. Tårnet der er 17 meter højt er placeret som en markering ved kirkens indgang. Således bliver den bygningens tyngdepunkt. Klokke stolen er blevet forberedt til 3 klokker. Men fra starten rummer den blot en malmklokke. På frisen står der: ”Jeg blev støbt til Antvorskov Kirke i året 2004 af Paccard i Frankrig”. Tekst: ”Nu er det tid til bøn og ro i huset bygget til levende tro”, dette er forfattet af Bente Viuf (sogne- og sygehuspræst).

Man fik i alt 69 projekter ind til bedømmelse. Den 3 december 1986 blev vinderprojektet kåret af dommerkomiteen. Det var tegnet arkitekterne Anna Maria Indrio og Poul Jensen MAA København. Den 15 august 1988 blev det første spadestik til kirken taget. Den 13 december indmurede HMS Dronningen grundstenen og grundstensdokumentet. Den 26 november 1989 blev den nye kirke indviet. Arkitektonisk står byggeriet som en helhed. Men rent funktionelt er der tale om to selvstændige enheder, kirken og sognegården. Men de har fælles indgangsparti og våbenhus. Sammenhængen bliver understreget af en gennemgående ryg over hele anlægget. Det giver det tyngde og kaster ovenlys ned i kirken, i våbenhuset og i sognegårdens gennemgående “stræde”. Altervæggen er prydet af et vindue, som symbolisere den opstigende påskemorgens sol omgivet af en korsform i bygningens konstruktion. Over selve alteret er der yderligere et selvstændigt ovenlys. Rummet har ikke flere udsmykninger, da rummet i sig selv er sin egen udsmykning. Orglet er en del kirkens integrerede arkitektur. Det samme er de tre hejseporte, de indretter den vestlige del af kirkerummet til en menighedssal. Den rosa teglsten er det mest dominerende byggemateriale, hvoraf der er blevet anvendt 400.000 sten. Farverne i de pudsede partier ligger meget tæt på den rosa teglsten og også det marmor der danner mønstret i gulvet. En meget kraftig ultramarineblå er blevet anbragt nogle enkelte steder, dette styrer hele farvebalancen. En harmonisk arkitektur samt lys og farver giver en følelse af varme og højstemthed, som helt er kirkens egen. Dåbsfadet, dåbskanden, alterstager altersølv og indsamlingsbøsser er fremstillet af kunstneren Jørgen Dahlerup. Kirken har 2 klokker de er støbt af Pierre Paccard i Frankrig i 1989 og 1991.

Den største klokke bærer indskriften:
ALT HAR SIN STUND OG HVER EN TING UNDER HIMLEN SIN TID.

Den mindre klokke bærer indskriften:
GIV DA GUD, AT HVOR VI BO, ALTID NÅR KLOKKERNE RINGE, FOLKET FORSAMLES I JESU TRO.

Klokkerne har en blød efterklang. Orglet blev indviet palmesøndag 1991. De er bygget af Poul-Gerhard Andersen’s Orgelbyggeri Aps, i Bagsværd, og i samarbejde med kirkens arkitekter. Orgel huset er udført i olie behandlet fyr med forgyldte felter i røde og blå farver, tilsammen og med udsmykningen i kirken danner dette en smuk helhed. Kobber piberne som er i den farvestrålende facade er blevet flamme behandlet. Det har 1300 piber og de er fordelt på 21 stemmer. I 2017 skaffede kirken sig et flygel til selve kirkerummet. Det har en dejlig blød klang, og det bliver flittigt brugt. Lige ved siden af kirken ligger der en lille “skov” eller en rund skov. Midt i denne runde skov gemmer der sig endnu et fantastisk rum, nemlig en skovkirke. Den er helt unik og gemt væk fra alt andet, her kan man finde ro eller deltage i en af de udendørs gudstjenester, som finder sted i løbet af sommeren. Denne “kirke” kan også bruges til f.eks. en vielse eller en dåb, der er ingen begrænsninger.

Den gotiske tavle i midt skabet er en relief skåret fremstilling af de hellige tre konger, som bringer gaver til Jesusbarnet. De tvær delte sidefløje har figurer af de tolv disciple, og en del uden deres attributter. Renæssance rammen har to indskrift felter, som er på latin. Den ene har en religiøs indskrift. Topstykket har to portal felter der hviler på en baldakin formet overdel. I fyldningerne er der blevet malet munk og viffert våben. Alterbordet er blevet muret op ad østvæggen. Tegl er blevet overpudset og herefter blevet beklædt med træ. Alter forsiden som er af eg stammer fra ca 1625. Der er i alt tre fyldninger, den midterste er med forkrøppet rammeværk. På et tidspunkt har der været pilastre mellem fyldningerne. Altersølvet Kalken er fra 1581. Sekssidet fod og sekskantet skaft. Langs med kanten af foden er der en trelinjet indskrift med versaler: “Til denne forgyldte kalk og disk, indviet til gudstjeneste i Ottestrup Kirke, gav den fromme og ædle fru Margrete Bassesdatter, ægtefælle til den salige Emmeche Ottesen til Rollerup, fem sølvdaler, for hvilke begges våben er graveret den 20. december i året 1581, på den tid da Hr. Steffen Poulsen Skaaning var denne kirkes præst og Christian Gris og Per Hansen var kirkens værger”. På to af fodens sider er der blevet graveret de to våben. På de sidste fire sider er der blevet graveret bladornamenter. Alterstagerne stammer ca fra 1600 tallet. Døbefonten er i romansk stil, den er lavet af granit. Foroven har kummen en tovsnoning, og forneden har den en svag dobbelt rundstav og herover er der seks brede tunger. Den har en svær tovstav som går omkring skaftet, og går i et med kummen. Foden er flad og cementeret. Prædikestolen er i høj renæssancestil, den er malet i 1624. De store felter har malerier af evangelisterne og Kristus. I de nederste små felter er der nogle skriftsteder: Matt 3, Mark 1, Luk 19, Joh 6. Samt bogstaverne ENM og FIM og våben, de henviser til Ernst Normann, 1620-31, han var lensmand på Antvorskov og hans frue Ingeborg Hansdatter Arenfeldt. De øvre små felter har også et skriftsted dette er på latin med versaler og “Anno 1624” Præstestolen som nu er placeret på korets nordvæg stammer fra 1625, den er af samme hånd som alterbordsforsiden. Dørrammen har et brudt topstykke og med relief skåret kerub hoved og nogle enkle pilastre, samt gennembrudte spir der svarer til prædikestolens himmel. Forneden er der et halvrundt porta felt som har ud svejfede sider, der er dækket af et bånd agtigt planteornamentik i et fladt relief. Foroven er der et gitter. I tårnrummet er der blevet opsat fragmenter, som oprindeligt har siddet andre steder i kirken. De er blevet aftrykket med en særlig teknik og opsat her. Heriblandt er der også nogle renæssance ornamenter. Kirken har altså haft i alt tre udsmykninger. Kalkmalerierne er blevet lavet i sengotisk tid, fra 1400-1525. Man kan se en uvilje med tomme umalede flader. Farverne er i sort, rød, grå og en enkelt gang grøn. Der er et et mylder af mennesker og man kan i malerierne skimte hverdagsagtige og snusfornuftige træk. I sengotisk tid er mange af kirkerne blevet overhvælvet, hvilket øgede behovet for udsmykning. Dengang fandtes der der 12-13 malermestre. Det er Vinderslev mesteren ca (1500) der har malet skibets malerier. Malerierne på koret er Kongstedmaleren de er fra ca 1430-40. Man kan se kalkmalerierne i både skibets og korets hvælvinger og på undersiden af tårnbuen. De blev i 1905 afdækket og i 1908 restaureret af Eigil Rothe. Øst hvælvingen – øst kappen. Kristus som verdensdommer, siddende på regnbuen med sin kappe der er bredt ud til begge sider. Han viser sine sår samtidig med at han løfter sine hænder til velsignelse. Straffens flammesværd er til højre og nådens lilje er til venstre. Over hans hoved er der et skriftbånd med minuskler: “Salvator mundi salva mos” (verdens frelser, frels os) ved venstre side jomfru Maria, der holder om sit blottede bryst: “Ecce ubera que lactasti” (Se det bryst, du diede). På højre side Johannes Døberen klædt i dyreskind (man kan se dyrehovedet mellem hans ben). Skriftbånd: “Esto propicius” (Vær nådig). Øst hvælvingen – nordkappen Sct Peter, som modtager de frelste ved himmerigets port. Ved siden af er der en djævel der kæmper med skamler på benene (en spedalsk), og en engel om en sjæl. På vej til himmerige ser man nogle genkendelige personer: Konge, biskop og pave. Himmerigets port ligner et ganske almindeligt dansk kirketårn, og skodderne er slået for ruderne som er blyindfattede. Øst hvælvingen – vest kappen, Adam og Eva der arbejder efter syndefaldet. Eva spinder og Adam hakker. Han er i en almindelig middelalderlig arbejdsdragt. Øst hvælvingen – sydkappen. Helvedes gab der er fyldt med fordømte mennesker, her er der også en biskop og en konge. Som i nordkappen kæmpes der ligeledes her om sjælene. Det er krøblinge som er de fordømte. Flere forskellige nøgne sjæle er på vej ind, og en bliver kørt i en trillebør. I midten er der er en som har en djævel på ryggen. En haltefanden kommer med en sjæl, men en engel er ved at komme til undsætning. Vest hvælvingen – sydkappen. Judas forråder Jesus med et kys i Getsemane Have. Af tjeneren Malkus, som fik hugget et øre af, hvilket Jesus satte på igen, kan man kun se hans stribede bukser. Til venstre står Peter med sin krumsabel. Der er flere hætteklædte soldater med morgenstjerner og langskaftede strids hamre, som er tungt rustede i panser og plade, som er kommet for at hente Jesus. Vest hvælvingen – vest kappen. Jesus er til forhør hos Pontius Pilatus. Vest hvælvingen – øst kappen. Korsfæstelsen med Maria og Johannes ved korsets fod. De to røvere, som blev korsfæstet ved siden af Jesus, hvoraf den ene har hovedet bortvendt. Vest hvælvingen – nordkappen. Korsgang. Simon fra Kyrene der bærer tværbjælken til korset. Simon er rejseklædt. Der er karikerede spottere og haltefandener. Man kan se en direkte forbindelse mellem ondskab og legemlige skavanker. Ved trappen til prædikestolen er der et billede af Sct. Barbara. Hun er den unge kristne pige, fra Nicomedia i Lilleasien, hvis onde far lukkede hende inde i et tårn. Oprindeligt havde tårnet to vinduer, men straks efter skabte hun et tredje vindue som et symbol på treenigheden. Efter rigtig mange pinsler blev hun halshugget. Faderen og bødlen blev herefter ramt af lynet. Man siger at Sct. Barbara beskytter både mod lyn brand og eksplosionsfare. Hun er også skytsengel for grube arbejdere og artillerister. Tårnbuen – sydvangen. Her ser man gæssene der klynger de to ræve op i galgen. Dette kan være en advarsel mod lægprædikanter, som netop kunne tænkes at de ville bruge sådan en “sæbekasse prædikestol”. Det kan også være en menigmands kritik af de rige kirkefyrster, som tænkte mere på deres egen pengepung end på folkets salighed. Tårnbuen – nordvangen. Her prædiker ræven for alle gæssene, imens en anden løber væk med sin fangst.

Herefter blev den lagt sammen med Sorterup- Ottestrup pastorat. I 1774 ved det Antvorske rytterdistrikts opløsning blev kirken købt af den Kgl forvalter Hans Larsen Fogh. Han solgte den videre i 1783 til general H.H. Eickstedt, som oprettede hovedgården Store Frederikslund i sognet, den hørte til kirken indtil den overgik til selveje i 1916. Kirkens prædikestol er fra 1741. På side bygningens østvæg hænger der en mindetavle over Hans Larsen Fogh. Altertavlen er fremstillet af bjergprædikenen, og i 1853 blev den malet af fru Lucie Ingemann (gift med B.S: Ingemann). Døbefonten er lavet af gotlands kalksten og den er placeret i tårnrummet. Kirken er nok mest kendt for sin meget smukke beliggenhed.

Altertavlen er et billede af kristus det blev i 1853 malet af fru Lucie Ingemann (gift med B.S. Ingemann). På skibets nordvæg er der opsat et epitafium som er i rokoko, det er af sortmalet kalksten og hvidt marmor over etatsråd Urban Bruun der døde i 1742 og hans hustru Anna Leth. På skibets nordvæg hænger der et epitafium i bruskbarok over provst Hans Jacobsen der døde i 1618 og hans hustru Marie Christensdatter, samt hendes anden mand sognepræst Thomas Jørgensen Morsing. Døbefonten er i romansk stil og lavet af granit.

Man kan ane den oprindelige portal i sydmuren, og dele i nordmuren hvor der er den tilmurede norddør som en udvendig niche, kvindeindgangen, samt 2×2 tilmurede romanske vinduer. Nord og syd kapellet er opført omkring år 1325 af munkesten. Korsarms kapellerne blev opført omkring 1350. Ved samme lejlighed fik hele kirken indbygget gotiske krydshvælv. Korets hvælv har en helt særlig ribbe profil og hjørne konsoller af brændt ler med stjerne ornamenter. I nord kapellet er konsollerne menneskehoveder. Kirkeskibets spinkle tårn blev tilføjet i slutningen af 1400- tallet. I 1500- tallet blev koret udbygget til et langhus kor med karm tags gavle, cirkel og højblændinger. Nord kapellet er nu indrettet som et gravkapel for slægten Holstein. I syd kapellet kan man se kalkmalerier på den østlige og sydlige væg. De blev i 1885-86 afdækket og restaureret af Jacob Kornerup. Sidenhen er de i 1938 blevet gen restaureret af Egmont Lind. Figurerne er meget lange, nærmest manierede. På østvæggen ser man en stifter, der knæler foran Johannes Døberen, som kirken formodentlig var viet til. På den østlige væg mod syd ser man den berømte “Dansefrise”. Hidtil har man ikke kunnet finde en tilfredsstillende udlægning af motiverne i syd kapellet, men man mener dog at motiverne knytter sig til et bryllup. Måske vil de overkalkede billeder på nord og vest væggene, kunne give en forklaring på udsmykningens sammenhæng. Hovedvægten er lagt på Maria men ingen steder har hun en glorie. Koret blev forlænget med sakristi, kapel, våbenhus og tårn. Det nuværende kor blev opført som forlængelse af det oprindelige kor, der nu fungere som korsskæring. Korbuekrucifikset er i gotisk stil og stammer fra 1300 tallet. Figuren er 105 cm høj. Det menes at tårnet er opført i ca 1400- 1425, det har et kryds hvælvet underrum og en spidsbuet tårnbue til skibet. Altertavlen der er i renæssancestil og prædikestolen der også er i renæssancestil og de er fra 1625, de menes at være lavet af den samme mester. Prædikestolen er seksidet, og de fem stor felter som har regnbue slag som altertavlen bliver adskilt ved hjørne hermer med to mandlige og tre kvindelige. Himlen er ottesidet og under midtfeltet hænger der en kogle. Alter stagerne er fra 1650-1700 tallet med profilerede skafter. Døbefonten er romansk, en monolit af granit den har en højde på ca 90 cm. Dåbsfadet er et nürnbergerarbejde fra ca år 1550. Kirkens orgel er bygget af Frederiksborg ved Troels Krohn i 1948. Kirkens første orgel blev bygget af Jens Gregersen i 1850. Stor feltet flankeres af to korintiske søjlepar med fodbælter, hvor der er frugt og blomstermotiver og tre englehoveder på. Den har også fire indskrift felter. De to øverste er rundbuede og adskilt ved en kvindelig herme. De to nederste er i forkrøbbede rammer der er delt ved en kannelerede pilastre med æggestavs kapitæl. Stor Vingerne bliver kantet af et kassette værks ornament, som ender i et fuglehoved. Topstykkets midterfelt flankeres af to mandlige hermer og bliver kronet af en brudt trekantgavl, hvor den opstandne Kristus er i. I renæssancetiden var kirken gravkirke for Holsteinborg og Fuirendal.

I senmiddelalderen blev det oprindelige træloft i kirkerummet erstattet af hvælvinger i både skib og kor. Oprindeligt havde kirken kun et vindue i hver side af skibet og tre i koret. De fire ribber i hvælvingen i koret ender i konsoller, heraf er de tre af dem formet som mandehoveder og det fjerde som et dyrehoved. Man mener der har været kalkmalerier i hvælvingerne, men de er nu overkalkede. Krucifiks gruppen er stadig på sin oprindelige plads, tværs over skibets østvæg, den er fra omkring 1500 tallet. Den 85 cm høje Kristusfigur har lukkede øjne, et lille lænde klæde og proptrækkerkrøller. Langs kanterne på korstræet er der korsblomster der ender i firkantede plader, senere er der malet evangelistsymboler. Jomfru Maria har et klæde over hovedet og et langt gevandt og foldede hænder. På bjælken er der malet et skriftsted, ca fra 1742, og den brogede staffering er fra nyere tid. Prædikestolens himmel og opgang er fra 1742. I de øvre smal felter og på den fem kantede himmel er der malet skriftsteder. I 1992 blev prædikestolen renoveret. Degnestolen i sydsiden har en gavl som er afsluttet med en medaljon. Den har et ungrenæssance brystbillede af en mand med en hjelm, rustning og pibekrave. Derunder er der udskåret “1568 IL” Stolestaderne er fra nyere tid og har en moderne staffering, den tager i design hensyn til den gamle degne stolegavl som er fra 1568. Altertavlen som er i høj renæssance stil stammer fra 1591, den blev renoveret i både 1742 og igen i 1888. I de tre felter i fodstykket er der malet “Veronikas svededug” med den korsfæstedes Jesus ansigt, og to engle med skriftbånd der har den latinske tekst “respice in faciem Christi tui” Der betyder: Se i din Frelsers åsyn. I stor felterne er der malet Fadervor og nadverordene der svarer til de oprindelige indskrifter. Den øvrige staffering på altertavlen og Christian d. 6.s kronede spejlmonogrammer i topstykket er fra renoveringen i 1742. Alterbordet er muret op ad østvæggen, med en overside af munkesten. I 1931 fandt man i muren en alter grav, med relikvie kapsel lavet af bly, der var formet som et kræmmerhus. Dette er ikke blevet åbnet og befinder sig nu på Nationalmuseet. Alterbordet er blevet dækket af et nyere panel værk. Syddøren med bruskbarok har foroven et rundbuet portal felt, med grif hermer og kerub hoveder i bue hjørnerne og en lille dørring af vredet jern. Den stammer fra omkring 1630-1640. Våbenhusets dør som stammer fra 1741 er blevet dannet af to svære egeplanker og med udvendigt påsatte brædder i rhombre mønster. I en dobbelt stolestade, hvor der førhen stod en kakkelovn, findes der en gammel pengeblok af træ som har jernbeslag. Orglet blev bygget i 1986 af Albert Lang. Det har fem stemmer og en manual og afløser det tidligere orgel, der blev bygget i 1944 af I. Starup & Søn. Døbefonten blev skænket til kirken i 1929, den er lavet i træ. Dåbsfadet er af messing og er glat og er omdannet i samme år. Dåbskanden er i sort med et guldkors og den passer til døbefonten. Imens den gamle dåbskande af tin har en papegøje på låget. Den er stemplet “H. C. Høy, Kjøbenhavn” Den har i nyere tid fået indgraveringen “Gudum kirke” Den står på to middelalderlige gulvfliser, som er nedfældet i gulvet lige ved siden af døbefonten. Alterstagerne der har gotiske profilerede skafter, de hviler på tre små løvefigurer. Den ældste klokke som også er den største stammer fra omkring 1500-25. Den har indskriften “Help Ihesus Maris oc Sancte Susanna Laurenti” og klokkestøberens navn og bomærke. Den mindste klokke har indskriften “Soli Deo Gloria. Me fecit Johan Barthold Holtzman Hafnie Anno 1747”

Det store kryds hvælvede Nord kapel er nok den ældste af tilbygningerne og fra ca 1400 og er lavet af munkesten. Side murerne har trappefliser og i karm tak gavlen er der ni spidsbuede højblændinger. Kort tid efter blev skibet mod vest forlænget. Samtidig blev der indbygget to halve stjernehvælv. Det var først efter denne ombygning, at det gamle kor blev erstattet med et etfags lang huskor med krydshvælv. På dens nordside blev der bygget et sakristi med et halvtag i forlængelse af korets tag. Denne renovering er fra ca 1500 tallet måske lidt senere. På samme tid blev der mod vest rejst et tårn med kryds hvælvet underrum, og nogle enkle blændings prydede karm tak gavle i øst-vest. Våbenhuset er fra 1867 det er bygget i små mursten. Altertavlen som er fra midten af 1800 tallet, står på et nyt alterbord. Det viser rester af en sengotisk udskåret fløjtavle- en figur rig korsfæstelse gruppe. Kalken stammer fra 1575 og har et nyere skaft og bæger. Stagerne er sengotiske. Granit fonten er romansk og hugget af to sten der har nedadvendte spidse blade på kummen og en kraftig tovstav. Tinfadet er blevet stemplet i 1824. Prædikestolen er fra omkring 1630-1640, og den er i bruskbarok. Den har dydehermer på hjørnerne og plumpe figurer i felterne, både Kristus, Johannes Døberen og evangelisterne. Himmelen er fra samme tidspunkt. En jernbeslået pengeblok er sandsynligvis fra 1600 tallet. Kirken har to klokker, hvoraf den ene er fra 1837 og lavet af I.C Gamst. Den anden klokke er fra 1846 og lavet af H Gamst og H.C Lund.

Der blev også i 1400 tallet indbygget hvælvinger. Før var taget formentligt et fladt træloft. Det ses tydeligt på kalkmalerierne at de er blevet malet før hvælvingerne kom. Da de fortsætter på væggen bag de piller som hvælvingerne hviler på. Altertavlen er omkring 1625 den har en korsfæstelses gruppe som er flankeret af Adam og Eva, og desuden fire dyds figurer. Det menes at koret oprindeligt har haft apsis. Både i korets nord og sydmur findes der et oprindeligt vindue der stadig bliver benyttet, det har lidt smigede sider. Indvendig er målet 145 cm og udvendigt er de kun 111 cm høje, mens bredden er stort set den samme, i nordsiden er den 60 cm og i sydsiden er den 50 cm. I lysningen er de nok en del udvidet. Der står midt i hver af skibets lang mure et vindue der er nu er tilmuret med munkesten der er mindre end de andre. Det nordre er 78 cm højt og 42 cm bredt. Inde i kirken er den gamle norddør blevet bevaret som en stor afdækket blænding. Begge skibets gavle er blevet bevaret. Omkring 1400 tallet er kirken blevet overhvælvet med almindelige gotiske krydshvælv, et fag i det gamle kor, to i skibet. På Triumfbuen under skjold buens spids, og over korbuen, ser man et lille vandret svagt fremspringende tov snoet af brændt ler. Den er sikkert sat ind på samme tid som over hvælvingen, da den ikke ses fra loftet. Formodentlig blev side murene på samme tid forhøjet med et par skifter tegl, og samtidig blev de gamle kampestens gavle gjort noget stejlere. Skibets østgavl har en enkelt og nyere top tinde. En svær støttepille ved skibets nordøst hjørne, opført af kamp og munkesten, menes at være fra middelalderen. Efter over hvælvingen af den oprindelige kirke er koret blevet forlænget med et fag mod øst, og den gamle østgavl er blevet revet ned. Materialet foroven er overvejende munkesten. Forneden er det kamp fra det gamle øst parti. Gavlen er glat med spinkle kamtakker. I middelalderen fik kirken flere forskellige tilbygninger, som mest var af munkesten. Gavlen har et savskifte og over den syv spinkle kamtakker og lige så mange højblændinger. De yderste er enkelte og fladbuede, de øvrige er dobbelte, med tagformet eller fladbuet afslutning. Det midterste par er helsten, de andre er brede halvsten. Rummet dækkes af et nyere bjælkeloft. Det gamle våbenhus foran den gamle kvindedør bruges i dag til ligkapel. Den spidsbuede indgangsdør er i nyere tid udvidet. Herover er der en glat gavl med top tinde. Mod vest er der et lille nyere firkantet vindue. Det indre har pudsede vægge og bjælkeloft. Tårnet som er lavt, bredt og kort, har en del kamp forneden i murene. Underrummet, har et nyt vindue i vest, det er forbundet med skibet ved en spidsbue med kragbånd, der har hulkant på undersiden. Det er dækket af en krydshvælving med skjoldbuer til alle sider, og med falsede hjørne piller der har omløbende kragbånd, ligeledes med en hulkant på undersiden. Under den nordre skjoldbue er der en lavere, fladbuet spare blænding med lignende kragbånd. I nord er der en oprindelig fritsiddende fladbuet dør, som fører ind til det helt mørke mellem stok værk. I klokke loftet mod vest findes der et bredt fladbuet glamhul med fals. Mod syd og nord er et tvedelt, spidsbuet og med top rude indfattet fladt rundbuet blænding. Østsiden er ikke fri af skibets tag, derfor har den intet glamhul. Gavlene har både kamtakker og fladbuede højblændinger. På nordsiden af tårnet er der i nyere tid opført et lille trappehus. Tårnet, skibet og hele koret har et sent middelalderligt tagværk af eg. Nord kapellet og våbenhusets tagværk er delvist også af gammel eg. I dag er kirken teglhængt. Kam takkerne munketegl, skibets østgavl og ligkapellet har kamme uden afdækning, og hvidtet med undtagelse af våbenhusets og tårnets sydside, som står med blank mur. Nordsiden af skibet dækkes af tæt vedbend. Alterbordet der står op af østvæggen, er muret i vekslende skifter af tegl og kamp. Det øverste skifte af kamp er delvist karnisformet tilhugget. Oversiden er til dels tilmuret med tegl og er pudset. Alter graven er ødelagt og tilmuret med stumper af tegl. Altertavlen er fra omkring 1625, senrenæssance. Stor Stykket der er flankeret af »Hermer« med små figurer af Adam og Eva der er indføjet, har en korsfæstelses gruppe. Under korsets arme er der to svævende engle med kalke. Stor vingerne har frugtklaser, dyrehoveder og kvindefigurer endende i Volutter: På de vandrette led akantus friser med genier. På top gesimsen og stor gesimsen er der stående figurer af Tro, Håb, Kærlighed og klogskab. Den brogede staffering og et skriftsted i top feltet er fra 1745. Den ottesidet fod er sammensat af firpas og kvadrat, med en lille støbt krucifiks figur på oversiden. Skaftet er sekskantet, knop med gotiske stavværks blade og seks rude toppe. Mellem toppene er der fastloddet små fire bladede blomster. Kummen er lille og spids. Foden er muligvis ikke helt fra samme tid som kummen, men skaft og knop hører sammen. Disk med et cirkelkors. På låget af oblat æsken er der graveret kronet C 7, og under bunden: »Heininge kirke 1767« Tinflasken er 17 cm høj, med skrueprop, to hanke og en bærerem af læder. På siden af den er der graveret »Heininge Kirche Flaske da Sognepræst her Hans Kiep og degen Christopher Madsen 1740« Alterstagerne er 44 cm høje og stammer fra 1673, de har barokt profilerede skafter der hviler på tre kugler. På den ene er der graveret »Oluf Lavridzsøn Past: L. Anno 1673« På den anden er der graveret : »Dorotheæ Hansdaatter Melker Anno 1673« De to små bordstager er 22 cm høje, de har profileret skaft og en firkantet fod på tre kugler. På dem begge er der graveret »PNS EHRD 1732« I inventariet 1768 omtales et ildkar, et rødt plydses alterklæde, der er ind kantet med sølv galloner, og derpå er der broderet det kongelige våben og krone, samt årstallet 1742. Døbefonten er romansk og er bygget af granit. Kummen er opstillet på en muret fod. Fadet er et Nürnberger arbejde fra 1550. Prædikestolen er fra 1691, men blev renoveret i 1745. Det lille sengotiske krucifiks er fra 1450-1500 tallet. Korstræet har en rund glorie skive der ender i runde medaljoner med fire kants blade. Dør fløjen er sent middelalderlig, den er dannet af fire lodrette egeplanker, der er samlet ved seks jernskinner, med indhuggede streg ornamenter og endende i dobbelt volutter. Kirke klokken er støbt af Peter Lytzen i 1708.

Denne er nu næsten skjult i gulvet. Døbefonten er rigtig smukt placeret i koret lige foran alteret. Døren der går fra koret til sakristiet er udstyret med et fornemt træskærerarbejde. I 1400 til 1500 tallet fik kirken fire tilbygninger, nordkapel, vest tårn, sakristi og våbenhus. I ældre tid havde kirken to indgangsdøre. De var anbragt over for hinanden på skibets langsider. Den ene mod syd og den anden mod nord i den vestligste del af kirken. De er den dag i dag tilmurede. Vestgavlen er den dag i dag blevet gemt af det tilbyggede tårn. Den har en detaljerig dekoration, som røber at naturstens kirkens bygherre har haft kendskab til det nye teglstensbyggeri. Teglsten kunne nemlig formes som almindelige mursten og også som forskellige typer formsten. Dette lagde op til at brugen af tegl blev et mere dekoreret murværk, som kunne opdeles med blændinger og buer. Teglstenene var særligt velegnede til de murede hvælvinger, de blev i det sidste af middelalderens århundrede ofte erstattet med kirkernes oprindelige flade trælofter. Hvælvingerne udgjorde også en større brandsikkerhed og de havde sandsynligvis også en symbolsk betydning som f.eks, billeder på himmelhvælvet. Orglet er fire stemmer, det blev bygget af orgelbyggeren Ramus omkring 1820-1830. Orglet er meget velklingende, det er blevet erklæret for et bevaringsværdigt historisk instrument under særligt tilsyn. Den ene af kirkens klokker er i 1491 blevet støbt af en af middelalderens mest kendte klokkestøbere, Oluf Kegge. Den anden klokke er i 1827 støbt af I.C. & H.C Gamst. Der har mindst eksisteret to andre klokker.

De to oprindelige indgangsdøre som var anbragt over for hinanden er delvist blevet bevaret. Kirken er overhvælvet, selve hvælv slagtningen fandt sted i begyndelsen af 1400 tallet. Stolestaderne er udført i 1600 tallet, men har nogle rester helt tilbage fra 1575. Kirkens knæfalds trinbræt er fra 1658. Kirken har en lille bitte rest tilbage af de oprindelige kalkmalerier. Alterbordet er bygget af træ som er beklædt med et panel, det er lavet omkring 1550, og udformet med tre lodrette fyldninger. Den midterste rummer et maleri af treenigheden, i form af den tronende Gudfader med den korsfæstede søn og den svævende helligåndsdue. I fyldningerne til siderne kan man se de fire evangelisters navne og symboler i runde medaljoner. Altertavlen som er fra 1742 er et fornemt arbejde i portal facon, med Guds navn i stråleglans på toppen. Maleriet på den er udført af Christian Peiter Getreuer, han er nok det mest berømte medlem af en aktiv maler slægt fra Odense. Tavlens rammeværk blev dog først strafferet i 1745. Prædikestolen blev også anskaffet i 1745. Døbefonten er i granit og den er bygget med en tov snoet vulst ved overgangen til foden. En arkade på kummen har buerne vendt nedefter. Orglet er næsten skulpturelt udformet og blev bygget af Frederiksborg orgelbyggeri i samarbejde med arkitekten Preben Thorsen i 1980-81. Man har placeret orglet lige inden for indgangsdøren af hensyn til lyset fra skibets vestvindue. Facade piberne er lavet af ahorntræ og ikke som vanligt af tin, da tin er ret følsomt over for træk. Den ældste klokke er støbt af mesteren Johannes Fastenowe i 1516. Den yngste klokke er støbt af I.C. & H.C Gamst i 1831. Udover de to har kirken haft mindst en klokke mere.

I 1875 til 76 blev kirken istandsat og kor og apsis blev revet ned og et nyt kor blev opført i skibets bredde. Man benyttede alt det gamle materiale, men byggede dog glat gavlfelt af mursten så de var i lighed med de ny murede tårn gavle. Man dækkede rummet med et pudset krydshvælv af træ. Prædikestolen er fra omkring 1600 tallet og er i højrenæssance. Der er tre fag ud af de oprindelige fire der er bevaret. De har rundbuede portal felter. Stor felterne bliver adskilt ved joniske pilastre med et kassette værk. De nedre smal felter med kassette værk og løvemasker, de øvre er med englehoveder. Det fjerde fag som vender ind mod væggen er blevet erstattet af et dør felt. Den tidligere altertavle der er formet som en portal, er i 1742 lavet af snedker Oluf Jacobsen. Altertavlen på et nyt alterbord er et maleri signeret Dalsgaard, det er fra 1875. Dette forestiller en af de kloge jomfruer, der hælder olie på sin lampe, det er sat i en nygotisk egetræsramme. Stor feltets senere maleri forestiller Kristus og den spedalske, og er signeret Lucie Marie (Ingemann). Dette hænger nu i tårnrummet. Døbefonten er lavet af granit og er i romansk stil og udhugget af èn sten. Kummen har seks nedad rundede bægerblade, og lige under kanten en tovsnoning. Dåbsfadet er et nederlandsk arbejde som er fra omkring 1600-1650, den er lavet af messing. I bunden af fadet ses Samson og løven, på en baggrund af spidsbladet løv. På kanten af det er der springende dyr: hjort, enhjørning, vildsvin, ræv, hare samt en løbende jæger der har et spyd og en bredskygget filthat. Dåbskanden der er fra 1885 er lavet af tin. Stole værket er delvist fra ældre tid og lavet af fyr. Stolestaderne på sydsiden er fra omkring 1610-20. Deres gavle er med bred, kannelerede pilastre der er sat på en moderne bagbeklædning, og dørene er med portal felter. Gavlene på nordsiden er fra omkring 1650. Deres gavle er med glat pilaster og med et smalt ende skaft og et rigt profileret fodstykke. Dørene har portal felter med dyrehoveder og fuglenæbs ranker i et fladt relief. Det første orgel var bygget i 1908 af Immanuel Starup. Det nye orgel er bygget i 1973 af Frederiksborg Orgelbyggeri. Kalken som er fra 1609 er forgyldt indvendigt. Den har en seks fliget fod med graveringer af frugt og blomstermotiver på siderne. På den ene side er der påsat et lille støbt krucifiks, herunder er der graveret billeder af Maria og Johannes. Disken med et cirkelkors har et mestermærke for Nicolai Junge fra 1725. Oblatæsken er fra 1850 ca. Alterstagerne som er fra omkring 1600 tallet er blevet op drejede i nyere tid. Korbuekrucifikset er blevet opsat foran tårnbuen og ind mod skibet. Kristusfiguren er fra omkring 1400 tallet. Korstræets type der er ældre end figurens må være senest fra omkring 1300 tallet. Figuren er blevet fæstet til korset med nagler gennem ryggen. I skibets kalkmalerier er der kun anvendt tre farver: rød brunt, gråt og en mønje som står med en okker agtig tone. Alle emnerne er udelukkende fra Kristi lidelses historie. Udenoms billederne, hvis figurer er ret små, er alt pladsen optaget af en rig og virkningsfuld ornamentik. Billederne i vest hvælvingen som var mindre velbevarede, blev ligesom billederne på nordvæggen overkalket igen. I 1925 blev der i den vestre hvælving malet ornamenter på både ribber og buer efter et forbillede fra øst hvælvet. Den største og ældste klokke er fra 1588. Den har medaljoner med en rustningsklædt ridder, som knæler foran et krucifiks og med teksten »Herrens ord bliver i evighed; Borchard Gelgheter gjorde mig i herrens år 1588« oversat fra latin. Den lille klokke som er fra 1634, har et kronet Christian 4.i relief bladværk og en tysk tekst, i denne fremgår støberens navn.

Altertavlen er fra 1740, og det senere alterbillede, “Hyrdernes tilbedelse” er lavet af Constantin Hansen i 1870. På nordvæggen er der bl. a et gotisk korbuekrucifiks fra omkring 1500 tallet. Endvidere er der også et vende billede som er fra 1610 “Den rige mand og Lazarus” Alle kirkens kalkmalerier er atter blevet overmalet, lige bortset fra nogle få viekors og kunstnersignaturer.

Degnestolen er fra ca 1525, den er blevet skåret i egetræ. Et stykke af stolen er kun blevet groft bearbejdet , og er ikke helt færdigt. Dette tyder på at den har stået et andet sted – et sted hvor noget af den muligvis har været skjult af evt en pille. I dag står stolen i højre side af kirken. Prædikestolen er rigtig smukt malet med et relief skåret årstal 1630 på selve himlen. Det nye orgel er fra 1992 og bygget af P.G Andersen, det har 12 stemmer.

Den vestlige del af skibets forlængelse er fra den sidste halvdel af 1400 tallet. Omkring 1500 tallet byggede man et våbenhus foran syddøren og norddøren. Norddøren er i dag blændet men kan stadig ses. Nogle få årtier senere blev det nordre våbenhus benyttet som underbygning for et tårn, i stedet for at bygge et tårn mod vest, som de fleste andre kirker. Kirken har førhen haft kalkmalerier, de stammer fra før reformationen. Man fandt dem dels i 1864 og dels i 1902. Men begge gange besluttede man at overkalke dem, fordi de blev beskrevet som “meget rå”. Man anskaffede altertavlen i 1869-70, det er et maleri af Kristus der velsigner kalken. Det blev malet af Storck, og blev indsat i en egetræsramme. Inden da havde kirken en altertavle, som var et maleri med to billeder i en forgyldt ramme. Dette var malet af Lucie Ingemann. Alterbordsforsiden er fra omkring 1600-25, det er lavet af fyr. Men selve alterbordet er nyt. Prædikestolen er fra 1616 og i højrenæssance. De seks bliver adskilt ved hjørne hermer med dyde figurer: Klogskab med slange og spejl, Retfærd med sværd og vægt, Mådehold med kande og fad, Tro med kors, kalk og oblat, Håb med anker og fugl, Kærlighed med barn og Styrke med søjle. Stor felterne har relief skæringer af evangelisterne, og en præst i ornat der står med bibelen i hånden. Foroven i evangelist felterne er der ved Marcus og Matthæus en helligåndsdue, ved Lucas er der et bord med krucifiks, ved Johannes kan man se Kristus der viser sig i skyerne. Stole værket som er fra 1878-79 er særdeles velholdte. På sydvæggen ved orglet er der en trækasse med et glas låg hvori der ligger en sølvkrans. I 1893 blev der skænket et orgel harmonium til kirken. Det blev i 1911 udskiftet med et pibeorgel. Det nuværende orgel er bygget af Th. Frobenius & Sønner i 1976. Døbefonten er i romansk stil og er udhugget af en sten. Fadet er et nederlandsk arbejde og er i messing, det stammer fra omkring 1650. I bunden af fadet kan man se to mænd der bærer på en mægtig vindrueklase på en stang over deres skuldre og på randen en vindrueranke. Dåbskanden er i messing. Der findes stadig en gammel kande i kirken, den er af tin og med en kuglerund beholder, ingen tud og en hank af læder, som er fæstet i to bøjler. Kirken har to pengeblokke/kirkebøsser den oprindelige og en nyere, de bliver stadig begge brugt. Alterstagerne stammer fra omkring 1600 tallet. Kirken har to klokker. Den første har Frederik 4`s kronede spejlmonogram og teksten :Ære være Gud i det høje; mig gjorde Friedrich Holtzmann i København 1723:, oversat fra latin. Den lille klokke er omstøbt i 1886 af en anden klokke. Tidligere havde kirken et sengotisk korbuekrucifiks.